Vi over 60

løst og fast om og til personer 60+

forskellige tips og tricks, der ikke alle er afprøvede


Find et toilet

Offentlige toiletter kan være svære at finde, så hvis du har brug for, at finde det nærmeste toilet. så er appen``toiletfinder´´  til rådighed, og man slipper for at spørge og løbe forvirret rundt.


Stearin

På min campingferie, fik jeg hældt varm stearin ud over div. gulv måtter. Det ser ikke så godt ud, så jeg forsøgte, at vaske dem, men stearinen forsvandt ikke.
Så hørte jeg tilfældigvis, at jeg kunne varme stearinen op med en føntørrer, og derefter duppe den af med køkkenrulle.
Det er afprøvet, og det virker, så nu har jeg igen pæne måtter i campingvognen.


Blomster i maden

Blomster er velegnede og farverige til pynt på salater, desserter og indefrosset i isklumper til den farveløse drink. Blomster kan også sætte spræl på sommerens middagsretter, men husk, at de skal være gødnings- og sprøjtefri.
Der findes mange spiselige blomster, men det er kun de farvede kronblade man kan spise. Da nogleblomster er giftige, så er det vigtigt at vide, hvilke der kan spises.:

Roser, tagetes, tallerkensmækkere, havenilleker, martsvioler, hornvioler, agerstedmoderblomster, gladiolus, tusindfryd, hjulkrone, timianblomster, morgenfruer, bellis og hyldeblomster.


Kiropraktor

Skal du til kiropraktor, er det ikke længere nødvendigt med en henvisning fra egen læge. Kiropraktorerne har deres egen aftale med sygesikringen. Nogen gange, kan det dog være en god ide, med en snak med egen læge, før besøget for så kan læge og kiropraktor samarbejde om en evt. behandling.


Flyveture og hævede ben

Hvis du har tendens til hævede ben under en flyvetur, så prøv at smøre med opstrammende creme inden turen -  f.eks Provena - virker lige så godt som støttestrømper


Rengøring af toilet

Kom en opvaske tabs i toilettet for at få bugt med kalk.
Jeg bor et sted, med meget okker i vandet,og bruger de tabs, som bruges til tandproteser. Så hvis jeg skal være hjemmefra i få timer, kommer jeg en tabs i toilettet, og skal jeg være væk en week-enden kommer jeg 2 i, og det virker


Marmelade

Hvis du opdager, at din marmelade er blevet for sur, efter at du har lavet den, kan du koge en sukkerlage af sukker og vand og komme i.
Lagkagebunde - den underste - kan med fordel smøres med din ynglings marmelade.


Jordbær

Lav din egen smoothie af friske jordbær, flormelis og en god sjat fløde.
Jordbær beskytter din mave mod alkohol, så det er ikke en dårlig ide, at spise jordbær til sommerens bobler.
Tag jordbærrerne ud af køleskabet et par timer før du serverer dem, så smager de bedst. Skyl dem med stilk, så undgår du, at der trænger vand ind i bærret og formindsker smagen.
Nyplukkede jordbær smager bedst. Efter 2 døgn i køleskab fordamper en stor del af vandindholdet, og ca 13% af C-vitamin indholdet forsvinder ligeledes. Kan/skal du ikke spise jordbærrerne med det samme, så frys dem ned, da de derved bevarer smag, farve, konsistens og vitaminindhold.


Løb

Vidste du, at jo hurtigere du løber, jo mindre risiko er der for, at du belaster foden?? Ved at løbe for langsomt lander du tungt, og du øger belastningen af leddene.


Slet dine cookies

Når du checker flyrejser, hoteller og ture på nettet, kan det være en rigtig god ide, at slette dine cookies før du bestiller, da der kan spares mange penge. Hjemmesiden Momondo.dk er en af dem, der registrerer dine cookies, og hvis du viser stigende interesse, stiger priserne også, men lige så snart du sletter dine cookies, eller skifter browser, så falder priserne igen.
Cookies slettes ved, at gå ind i menuen under funktioner og internetindstillinger og trykke på ``slet dine cookies´´
Har prøver at gå fra min iPad til min computer, da jeg skulle bestille flybillet, og prisen faldt virkelig.