Vi over 60

løst og fast om og til personer 60+

Tøj og sko



Kropstyper

I følge Trinny og Susannah - 2 tøjguruer med eget tv-program - definerer de kvinder ud fra 12 typer.:

  1. Slikkepinden - kendetegnet ved: smalle skuldre, store bryster, smal talje, smalle hofter og lange slanke ben.
  2. Isvaflen - kendetegnet ved: brede skuldre, små bryster, smalle hofter og lange ben
  3. Vasen - kendetegnet ved.: lang torso, store bryster, brede overarme,flad bagdel og let defineret talje
  4. Keglen - kendetegnet ved: lang slank torso, smal talje, medium bagdel, store lår og korte ben
  5. Æblet - kendetegnet ved: medium til store bryster, blød mave, smalle skuldre, flad bagdel og lige ben
  6. Celloen - kurvet, brede skuldre, store bryster, bred bagdel, store lår og medium til smal talje
  7. Pokalen - kendetegnet ved: store bryster, bred over skuldre og ryg, blød mave og lange slanke ben
  8. Timeglasset - kendetegnet ved: kurvet form, medium til store bryster, smal talje, kort overkrop og rund bagdel
  9. Pæren - kendetegnet ved: medium til små bryster, smal talje, store lår og stor bagdel
  10. Murstenen - kendetegnet ved: brede skuldre, lige talje, flad bagdel og lang torso
  11. Klokken - kendetegnet ved: kort overkrop, bred over bagdelen, størrer lår, smalle skuldre og medium til små bryster
  12. Søjlen - kendetegnet ved: lang overkrop, lange ben, lige talje, medium bagdel, små bryster


Tøj

Jeg kunne godt tænke mig, at der var flere designere, der gjorde en indsat for, at den målgruppe, der p.t har størst økonomisk råderum blev tilgode set ved, at der blev gjort noget ud af tøj og sko, således at det ikke er nødvendigt, at gå i H&M, Vero Moda, Only og alle de andre ``unge-butikker´´ i håbet om, at der skulle være noget tøj, der ikke er for konet, så vi også kan se lidt smarte ud. 
Ikke at jeg mener, at vi skal vise bare maver i stumpede t-shirts eller gå med numse korte shorts. Men noget andet end jogging tøj, plisserede nederdele og halvlange kedelige t-shirts.
Når jeg ser tøjmodeller i damebladene, så er de alle omkring 25 år, 180 cm høje, vejer omkring 50 kilo og har halvanden meter lange ben.....
Jeg kommer ikke engang i nærheden af det billede - ikke at jeg er utilfreds med mit udseende, jeg tror bare, jeg ligner størstedelen af verdens kvindelige befolkning - en størrelse foroven, en anden imidten og en hel tredie over hofterne, bukser er altid for lange og vi snakket ca 10-20 cm, og da jeg ikke har de store kreative evner, så ved jeg, at jeg aldrig får dem lagt op, og et opslag på 15 cm er ikke in på noget tidspunkt.
Piratbukser - som skulle være så smarte, slutter lige over mine ankler, det er bare et no-go og sådan kunne jeg blive ved.
Har også lagt mærke til, at de unge piger i dag, gennemsnitlig har større bryster, end vi havde, da jeg var ung. Nu har jeg selv en stor barm - bruger str 75 F - har nogen prøvet at lede efter bh´r i den størrelse????
Jeg kan fortælle, at de hænger øverst, fås i 3 farver - sorte, hvide og natur - oftest er det uden blonder eller anden form for pynt. Tror i øvrigt godt, at jeg kunne købe en bh med krummelyre på, men den vil til gengæld koste 800-1000 kr.
Så jeg spørger, når nu der er mange, der bruger en større størrelse end 70 A, hvad er det der gør at dette marked ikke tilgode ses???
Derfor håber jeg, at denne side kan være med til, at ændre vores opfattelse af, at 60+ personer er brune og kedelige.


Sko

Det skal ikke være nogen hemmelighed - jeg elsker sko - især med stillethæle, og derfor har det været lidt irrirterende, at jeg i 4 uger har været nødt til, at gå i flip-flops på grund af en forstuvet lilletå.
Jeg har en drøm om, at jeg en dag får råd til et par Louboutin sko - de er genkendelige på, at der altid er røde såler.
Jeg har også en svaghed for fancy sko :-)
Når jeg går i butikker for at finde sko, så har jeg bemærket, at brune/sorte sko, med fornuftig hæl og meget kedelig udformning, ofte er dem der sælges til damer 60+